Om AB Consult
A.B. Consult ApS er en dynamisk konsulent- og vikarvirksomhed der besidder et mangeårigt og solidt erfaringsgrundlag i løsning af arbejdsopgaver indenfor det sociale område og varetager opgaver for både det offentlige – og private erhvervsliv.
Firmaet blev etableret i 2005 af adm. direktør Anne-Marie Bennetzen og nu afdøde overlæge i psykiatri, Torben Solgaard. A.B Consult ejes nu af Anne-Marie Bennetzen.
Anne-Marie Bennetzen har en socialfaglig baggrund med videreuddannelse i Organisation & Ledelse og har mange års ledererfaring fra den offentlige forvaltning. Anne-Marie Bennetzen har desuden opbygget stor erfaring med undervisning på det sociale område bl. a. som lektor ved Københavns Universitet. Hun har som konsulent på sygedagpengeområdet været tilknyttet Schultz Lovinformation og varetager konsulent opgaver indenfor det socialfaglige – og ledelsesmæssige felt.
Anne-Marie Bennetzen og Torben Solgaard har, med A.B. Consult, skabt et firma med en stærk profil båret af kvalitet og effektivitet, med stor succes i flere kommuner. Der stilles høje krav til kvaliteten af det arbejde der udføres og alle medarbejdere er fagligt velfunderede indenfor den sociale lovgivning og har flere års erfaring fra den offentlige sektor.
Det er vores kunders sikkerhed for, at opgaven løses på bedst mulige vis.