Det gode råd
Vi tilbyder kurser til offentlige og private virksomheder indenfor den sociale lovgivning med fokus på arbejdsmarkedet og tilrettelægger undervisningen ud fra individuelle ønsker og behov.
Rådgivning og undervisning kan foretages i jeres virksomhed eller i vores lokaler i Indre København.
Prisen fastsættes ud fra opgavens omfang, varighed og antal deltagere.
Vores faste og succesfulde kursus for private arbejdsgivere kalder vi ”Det Gode Råd”. Her gennemgår vi sygedagpengelovens grundlæggende regler om anmeldelse af medarbejder fravær og anmodning om arbejdsgiver refusion. Vi kommer ind på alle de muligheder der er for at mindske medarbejderens sygefravær.
En effektiv tidlig indsats kan ofte begrænse sygeperioden og dermed mindske den passive lønudgift, samt øge muligheden for at fastholde medarbejderen i virksomheden.
Vi kommer ind på følgende punkter:
- en tidlig indsats med henblik på at forkorte sygeperioden
- en gennemgang af refusionsreglerne, – herunder refusion ved delvis raskmelding. Hermed sikrer vi, at De som arbejdsgiver opnår de refusionsmidler, som De har krav på
- efter behov at etablere et samarbejde mellem arbejdsgiveren, fagforening og offentlige myndigheder
- at orientere om særlig indsats i form af f.eks. mentorordning, hjælpemidler, omplacering og arbejdspladsindretning
- socialfaglig indsats for at hindre opsigelse, herunder deltagelse i rundbordssamtaler
- § 56 aftaler ved væsentlig forøget sygdomsrisiko pga. langvarig og/eller kroniske lidelse der medfører øget sygefravær
at fastholde medarbejdere på særlige vilkår.
Kurset varer ca. 3 timer og afholdes fortrinsvis i tidsrummet kl.17-20.00.
Prisen er fast pr. kursusdeltager og inkluder en let anretning.